Hvis du har en webshop, eller en affiliate side, der udelukkende lever af organisk trafik, kan det have katastrofale konsekvenser, hvis dine placeringer falder i Google. Det skader først og fremmest på din indtjening, men kan også true levetiden på din side.
Vi hos Obsidian Digital har tidligere hjulpet frustrede kunder, der pludselig oplever fald i placeringer samt mindre trafik fra de organiske søgeresultater. Ud fra vores mange års erfaring med SEO, har vi lavet en liste af typiske årsager til fald i placeringer. Listen indeholder 8 scenarioer, der kan være skyld i det pludselige fald i Google.
Nye Links
En pludselig stigning af indgående links til dit domæne kan i nogle tilfælde udløse et midlertidigt fald i dine placeringer. Troværdigheden på det linkende website har stor betydning på kvaliteten af de nye links, som både kan have en yderst positiv effekt, men også have en særdeles negativ effekt.
Hvis det linkende website tidligere har haft problemer med Google eller sågar har modtaget en penalty, kan det skabe visse uforudsigelige ændringer i SERP, men vil over en længere periode bliver normaliseret igen, og måske have haft en positiv effekt på placeringerne. Dette fænomen er noget, Google kalder for rank transition function, der skaber uforudsigelige ændringer i SERP, efter links er blevet crawlet. Det blev i sin tid lavet, så man kunne opdage manipulation med linkbuilding. Fx kan man keyword stuffe et indlæg på sin side, fordi man gerne vil ranke på et bestemt søgeord. Efter meget kort tid vil man se en negativ effekt på søgeresultaterne, og det kan skabe en vild panik, så man hurtigt sletter sine ændringer i indlægget. Dette vil Google tolke som en indikation på, at man prøvede spamme sig frem til en bedre placering.
Det nye indhold kan også være af rigtig god kvalitet, og alligevel vil ens placering falde, som det også gjorde i det første eksempel. Efter nogen tid vil man dog komme op på de samme placeringer igen, og vil i de fleste tilfælde være steget nogle placeringer, hvis indholdet er af god kvalitet. Dette gør Google for at teste din reaktion på ændringen, og kan efterfølgende give en straf ud fra deres observationer.
Man kan gøre brug af programmet Ahrefs, der lader dig se, hvilke backlinks en given hjemmeside har, og kan også vise nytilkomne links. Gennemgå de nye links over den seneste måned og du burde kunne afgøre, om du har modtaget spam, links, eller links fra sider af god kvalitet.
Tabte Links
Hvis din linkprofil ikke udgør særlig mange links, kan tabet af et links ligeså have en effekt, og det vil altid være en negativ effekt, hvis man har en sund linkprofil. Det manglende link vil have en negativ effekt på den samlede autoritet for din side, og vil i dette tilfælde udløse et fald. Der kan være flere årsager til et tabt link, så det anbefales at tjekke, om siden er midlertidigt nede permanent lukket, eller de har fjernet linket.
Manuel eller algoritmisk straf
Hvis du har gjort brug af black hat seo, kan din hjemmeside få en manuel straf, eller blive opdaget af Googles algoritme. Det kan betyde helt udelukkelse fra SERP eller tabte placering på enkelte keywords. Når du har konstateret en af disse straffe, er det vigtigt, du får rettet op på det med det samme. Hvis der er tale om en manuel straf, skal du gå ind i Google Search Console > Søgetrafik > Manuelle handlinger. Det er dette sted, at Google meddeler ejeren af siden, hvis de har valgt at give en manuel straf.
Algoritmen ændres
I løbet af de seneste år har flere markante algoritme ændringer set dagens lys. Det betyder i praksis, at søgeresultaterne oplever en omvæltning, og flere hjemmesideejere ser fald i søgeresultater, der i sidste ende giver færre organisk besøgende. Ændringerne har ofte fokus på et specielt emne. Nogle af de foregående algoritme, ændringer har haft fokus på dårligt indhold og sider, og som er med i et stort link netværk.
Det er vigtigt at forstå, at algoritme ændringerne også kan have en positiv effekt på dine placeringer. Hvis du fx ligger nr. 3 på et givent søgeord, kan de to øverste sider blive straffet af en ny algoritme ændring, og helt ryge ud af søgeresultaterne. Det vil være til din fordel, når du stryger op på førstepladsen.
Tekniske ændringer på siden
Hvis du for nylig har fået lavet tekniske ændringer på din side, kan programmøren være kommet til at ændre index til noindex. Jeg kender til et tidligere tilfælde, hvor samtlige sider med æ, ø, å i URL’en returnerede en 404-fejl. Det kan være svært at opdage i starten, men efter man har fået rettet, det vil der ikke gå særlig lang tid, inden man er tilbage på rette køl.
Server problemer
Det kan være det sværeste punkt på listen, og du skal ofte have hjælp fra en programmør, da fejlfindingen kan blive meget teknisk. Det er ofte ikke kun et problem, men det kan være et hav af problemer. Først og fremmest er det bedst at kigge error-loggen igennem. Den kan hurtigt fortælle om evt. problemer på serveren er skyld i problemet.
On-page problemer
Nogle gange kan problemer opstå på siden i form af serverfejl, 404-fejl eller andre fejl, der giver udslag i tabte placeringer. I Google Search Console kan du gå til Gennemsøg > Gennemgangsfejl, og se, om Google skulle have opdaget fejl på din side. Jeg oplevede selv 118 fejl på min hjemmeside, som jeg øjeblikkeligt fik ændret.
Som det kan ses på billedet, var det en meget pludselig stigning, der også kunne ses tydeligt på mine besøgstal i Google Analytics.
Det tager et hurtigt dyk ved det givne tidspunkt, men kommer hurtigt tilbage til sit normale antal besøgende, efter jeg fik problemet ordnet, og markeret løst i Google Search Console.
.htaccess fil
Det kan også være tilfældet, at en hacker har været inde på din side. Det er før set, at en side er blevet hacket, og føjet til et stort netværk af andre spamblogs. Derfor er det essentielt at tjekke .htaccess-filen, og fjerne ondsindet kode, der har til formål at udnytte din side.
Dine konkurrenter er bedre end dig
Hvis dine konkurrenter har fået gode links eller produceret bedre indhold til deres side, vil deres troværdighed stige for det givne søgeord, og det vil alt andet lige give dem en bedre placering. Derfor skal du hele tiden være opsøgende i forhold til links, og sætte tid af til nyt indhold, så du ikke bliver løbet over ende af en mere ambitiøs side.
Det kan være svært at holde øje med dette, så det kan være en god idé at benytte sig af en ranktracker, der holder styr på udvalgte keywords placeringer. Det er et godt værktøj, hvis man gerne vil se om nyligt publiceret indhold eller ændringer, har haft positive ændringer på dine placeringer.