Danske unge har Europa rekorden i druk!

Danske unge har Europa rekorden i druk!

Igennem snart 2 årtier har vi igen og igen, hørt om hvordan danske unge drikker alt for meget alkohol. Faktisk drikker de danske unge så meget alkohol at de har Europa rekorden i druk.

Det er nok ikke en rekord mange af os er stolte af, men når det fortsat er sådan efter vi er blevet gjort opmærksom på problemet i snart 2 årtier, hvordan kan det så være, at det ikke har ændret sig mærkbart? Måske er det fordi at mange af os tænker ”Jeg har jo selv været ung engang”, ”Da jeg var ung trængte jeg også til at feste og koble hjernen lidt fra”

Så vi forstår måske godt de unges behov for at koble lidt fra engang imellem, og måske er netop denne forståelse årsagen til, at de danske unge fortsætter med at have den uheldige rekord i druk. Mange forældre sammenligner med deres egen ungdom og føler måske ikke at de har lyst til at sætte begrænsninger for deres egen teenager og unge mennesker.

Personlighedsforandringer hos unge.

Tilbage står spørgsmålet derfor: ”er der overhovedet nogen grund til at ændre på de unges alkoholvaner?” Skal de ikke bare have lov at feste igennem og være unge ligesom vi selv var det?
Er den Europa rekord i druk et problem? Eller er den bare tegn på dansk frisind?

De unges druk er desværre ikke uden konsekvenser! Selvom det for mange unges vedkommende kun er en periode på nogle få år, hvor genstanden er får frit løb weekend efter weekend, så er der også en stor del unge der bliver hængende i alkoholmisbruget.

Mange unge oplever at alkohol og de mange genstande, giver dem en personlighedsforandring, hvor de bliver udadvendte og frie til at danse, synge og ”score” når de er i byen. Derfor ser vi nogle gange at den introverte der altid sidder bagerst i klassen og sjældent siger noget uden, at være blevet spurgt af læreren, pludselig er ham eller hende der danser på bordet, når der er fest fredag aften. Netop denne personlighedsforandring kan få mange unge til, at betragte alkoholen som en ”ven” der fortsat kan hjælpe dem når andre unge måske bliver mere modne og lægger drikkeriet på hylden.

Den unge der er måske endda i hemmelighed, bliver ved at med at have alkoholen som en ven, der kan hjælpe dem til at blive mere åben og udadvendt, altså skabe en personligheds forandring har meget stor risiko for senere er denne i alkoholmisbrug eller endda alkoholafhængighed.

 

Skriv et svar