Find inspiration til din næste skoleopgave

Kender du det: Du sidder foran computeren med hænderne solidt placeret på tastaturen, men der sker ligesom ikke rigtig noget. Hvor bliver inspirationen af? Inspiration er som kreativitet – den er vanskelig at få på kommando. Jo mere frustreret, du bliver, des mindre produktiv bliver du. Det er en ond spiral, som kan være svær at undslippe. Et af de bedste råd er at lade inspirationen og kreativiteten komme af sig selv, men skal du aflevere en opgave i morgen, har du næppe tid til at vendte på, at inspirationen finder dig.

 

Inspiration til opgaven

Hvis du ikke har tid til at vente på, at inspirationen finder dig, så må du selv trække i arbejdstøjet. Du kan du f.eks. gøre ved at besøge siden Leksikongen.dk hvor du kan lave opslag på mange forskellige emner. Skal du f.eks. skrive om 1.- eller 2. Verdenskrig, så finder du brugbare artikler til din opgave under temaet verdenskrige. Det kan også være, at du skal skrive om noget helt andet som vikingetiden, Den amerikanske borgerkrig eller månelandingen.

Lav et mindmap

En smart genvej til inspiration kommer ved at lave et mindmap. Et mindmap kan f.eks. laves med udgangspunkt i en brainstorm, og har til formål at samle informationer og forbinde begreber og idéer med hinanden. Har du lavet en brainstorm over dit emne, sidder du nok med en lang liste af ord, som stikker i alle mulige retninger. Med et mindmap kan du forsøge at få orden og struktur på disse ord.

Et mindmap lavet grafisk som en form for diagram. Du skriver dine begreber og nøgleord op og forbinder dem efterfølgende med hinanden når det giver mening. Hvilke nøgleord hører sammen? Skriver du om USA’s historie kan begreberne slaver og trekantshandel komme i samme gruppe mens begreberne udvandring og guldfeber kan komme i en anden gruppe. Brug bokse, streger og pile for at få dit mindmap til at levere visuel inspiration.

Inspiration gennem sammenhænge

Den bedste inspiration kommer når du begynder at se sammenhænge. Når du ved hvilke elementer, du gerne vil have med i din opgaver, bliver det også lettere at skrive den. Det blanke stykke papir skal hurtigst muligt fyldes med idéer. Det kan godt være, at du må kaste nogle af idéerne ud i skraldespanden igen, men forhåbentlig er der også nogle, som vækker din begejstring og skrivelyst, så du hurtigt får gjort nogle afsnit færdige.

Inspiration fra Googler

Google kan også hjælpe dig til at finde sammenhænge – også selv om du ikke nødvendigvis finder de bedste artikler med et enkelt klik. Googles søgerobot er utrolig klog, og skriver du et søgeord ind i browseren får du ikke alene en lang række resultater – du får også præsenteret forslag til ord og søgninger, som relaterer sig til netop dit søgeord.

Vent i første omgang med at trykke enter, når du har skrevet dit søgeord ind. Google kommer nemlig allerede her med forslag til søgetermer som, som kunne være relevante for dig. Skriv dem alle sammen ned, så du har noget at arbejde ud fra. Når du har foretaget din søgning, kan du ligeledes se beslægtede emner i bunden af side-1-visningerne. Google kan således været et godt sted at finde inspiration, selv uden du behøver at nærlæse en lang række artikler.

Skriv et svar