Sutteteknik er en hel videnskab. Der er rigtig meget, du skal lære, når det gælder valg af sutter. Når barnet bliver født, har det en naturlig sutterefleks. Dette er ekstremt smart fra naturens side, da barnet er i stand til at indtage føde med det samme.
De første døgn foreslår man, at man ikke giver sit barn en sut. Det skyldes, at barnet skal udvikle en god sutteteknik, hvor det lærer at få korrekt fat om brystet og sutte korrekt. Giver man barnet en sut med det samme, vil dette kunne forstyrre denne proces. Det er dog rigtig smart at lære barnet at bruge sut af forskellige årsager, og bruger man et mærke som Bibs sutter, kan man roligt lade barnet sutte løs.
Sutter giver tryghed
Barnet bruger både brystet til føde og til tryghed. Barnet kan derfor nemt begynde at bruge brystet som sut. Dette kan virke enormt trættende på mor, der i forvejen får minimalt med søvn. Barnet kan lære at bruge sut og finde tryghed ved sutten, så far også kan vugge barnet i søvn og på den måde aflaste mor, så hun kan få tanket lidt op på søvndepoterne.
Forskellige typer af bæredygtige Bibs sutter
Der findes mange forskellige former for sutter. De kommer med forskellige udformninger på suttehovederne, i forskellige materialer og med forskellige skjold på sutterne. Alle typer har deres helt egne egenskaber. Lad os se nærmere på Bibs sutter, som har designet fire forskellige typer sutter, som alle har nogle unikke egenskaber.
Grunden til at vi udtager Bibs sutter som eksempel er, at de dels har et varieret udvalg samt at deres sutter er et bæredygtigt valg fore miljøet og barnet. Bibs sutter er nemlig lavet af naturgummi. Denne gummi starter som en mælkehvid væske, der udvindes fra træer. Der er derfor tale om et 100 % naturprodukt uden skadelige stoffer. Skjoldene på Bibs sutter er produceret i 100% polypropylen, som ikke indeholder PVC, BPA og phthalater. Polypropylen er desuden fødevaregodkendt.
Selve suttehovederne findes både som:
- Kirsebærformet
- Rundt
- Asymmetrisk
- Fladt
Her gælder det om at finde et suttehoved, som barnet vil tage fat i. Fordelen ved at disse er produceret i naturgummi er, at de former sig efter barnets mund. Dette betyder derfor også, at en ny sut vil se lidt anderledes ud end den brugte. Venter du for lang tid mellem at skifte dem ud, vil du derfor kunne risikere, at barnet nægter den nye sut, da den simpelthen er anderledes end en gamle. Af hygiejniske årsager samt normalt slid, bør sutterne skiftes hver 6. uge. Husk at skolde dem jævnligt, så de ikke bliver til en bakteriebombe.
Bibs sutter findes i flere størrelser:
- Denne passer til den nyfødte og til barnet er ca. 6 mdr. gammelt.
- Denne kan også bruges af nogle børn fra fødslen, og indtil barnet er omkring 36 mdr. gammelt.
- Denne anvendes, når størrelse 2 virker for lille.
Vær opmærksom på, at der kan være individuelle behov i forhold til størrelsen.