Mange mennesker drømmer om det frie liv som selvstændig webshopejer, men kun få fører drømmen ud i livet. Selvom det i dag er nemt at opsætte en køreklar shop med både markedsføring og betalingsløsning, så er der alligevel mange, der løber panden mod muren, allerede når de skal finde ud af, hvad deres webshop skal sælge.
Vælg dit varelager klogt
Hvis man som en lille selvstændig shop gerne vil sælge f.eks. tøj, kan det være rigtig svært at komme i gang. Der findes så mange forskellige og rigtig gode webshops på nettet, der netop handler med tøj, at det kan være rigtig svært at skille sig ud. Og skiller man sig ikke ud, så bliver man ikke husket af kunderne, hvilket igen betyder, at man ikke får nogle nye salg. Det er altså alfa og omega at vælge klogt, når man skal finde ud af, hvilke varer man gerne vil have på hylderne i sin webshop. De store mastodonter indenfor tøjhandel på nettet sidder godt og lunt på førstepladsen, når det kommer til onlinehandel, men det betyder selvfølgelig ikke, at det er helt umuligt for den lille selvstændige butik at have tøj på sit varelager. Det betyder blot, at man skal lægge sig i selen for at vælge de rigtige produkter. Som ene mand vil man aldrig kunne slå de store butikkers bugnende varelager med kommercielle varer, men man kan derimod slå sig op på et mindre, men derimod håndplukket varelager. Man kan på den måde vinde på kvalitet fremfor kvantitet.
Skaf kapital til dit varelager
En af de dyreste poster på budgettet, når man starter en ny webshop, er det første vareindkøb. For at kunne drifte en salgsklar butik, er det nødvendigt, at der er en god mængde varer på hylderne, så kunderne har noget at vælge imellem. Det kan derfor være en ganske omkostningstung affære at starte sit varelager op. Hos Pengeland kan du altid søge om et billigt lån, så du kan få en økonomisk saltvandsindsprøjtning, der gør det muligt for dig at skabe præcis det varelager, som du drømmer om. Sørg dog for hurtigt at få skabt en indtjening på din webshop, så du sikrer, at du også kan overholde lånets tilbagebetalingsfrister.
Vælg en niche
Har du ikke noget særligt behov for f.eks. at sælge tøj på din webshop, så kan det være en rigtig god idé at vælge en gruppe nichevarer, som du er en af de eneste, der forhandler. Det er f.eks. blevet rigtigt populært at købe personlige produkter til enten gaver eller dekorationer derhjemme. Så hvad med at udbyde, at man kan få lavet sit eget portræt via Line Art? Kunden kunne indsende et billede af sig selv og få en stregtegning af motivet tilbage. Det kunne enten leveres som trykt plakat via post eller man kunne spare penge på fragten og levere det færdige produkt som en digital fil via e-mail. Det handler om at tage kloge beslutninger, når man skal starte sin egen webshop.