I mange nye huse vil du med stor sandsynlighed finde indbyggede spots i loftet. Især i køkkener, gange og på badeværelset. Det er en meget praktisk og stilren måde at få belyst de forskellige rum, som kræver, at man har godt lys, hvad enten det er lyst eller mørkt udenfor. Du kan blive klogere på de fordele, indbyggede spots kan have for dig og dit hjem. Hvis du føler dig overbevist, kan du se et bredt udvalg af spots ved at følge dette link https://www.lampegiganten.dk/indbygningsspots/.
LED spots er at foretrække
Før du begynder at kigge efter de forskellige typer af spots på markedet, er det en fordel at have i tankerne, at LED spots i mange tilfælde vil være det bedste valg. Det er nemlig en effektiv lyskilde, der er energibesparende, har en lang holdbarhed og er af høj kvalitet. Selvom LED-lys sparer på energien, giver de stadigvæk et flot og skarpt lys, og du slipper samtidig for at skulle udskifte dine spots ofte. Derudover har LED-lys den fordel, at de ikke udleder nær så meget varme som en halogenpære vil gøre. De giver dig derfor en øget sikkerhed med i købet. Det vil altså gavne både dit strømforbrug, din påvirkning på miljøet, din brandsikkerhed og lysets kvalitet at vælge LED spots.
Nem justering af lysets retning
Selvom de indbygningsspots sættes direkte op i loftet eller ind i væggen, har du stadigvæk mulighed for at justere, hvor lyset rammer. I mange spots er der nemlig den funktion, at du kan bevæge lampehovedet i den retning, du ønsker. Du kan derfor selv bestemme, hvad der skal have særlig opmærksomhed i rummet. Hvis du eksempelvis rykker rundt på møblerne, kan du få lyset til at følge den nye indretning.
Indbyggede spots til de forskellige rum
Et rum, der ofte har indbygningsspots, er badeværelset, hvilket er en nem og praktisk løsning for de fleste. Hvis du ønsker at sætte spots op i badeværelsets loft, skal du være særlig opmærksom på, at de overholder reglerne for IP44. Denne standard er vigtig at have for øje, da du med denne certificering er sikker på, at dine spots kan holde til det fugtige og våde klima, badeværelset ofte bliver udsat for. I soveværelset vil det måske være mere centralt at udvælge LED spots, der er dæmpbare. I soveværelset vil der nemlig ofte både være behov for et klart lys samt et dæmpet og nedtonet lys. Her kan du med fordel tilføje natbordslamper til at supplere det dæmpbare lys fra de indbyggede spots. Lige meget hvilket rum du skal installere LED spots i, kan du med fordel være opmærksom på lysets farvetemperatur. Hvad du særligt skal holde øje med, er lysets K-værdi. Jo højere denne værdi er, jo mere blåt og koldt bliver lyset. Det vil eksempelvis være at foretrække et koldt lys i gangområder, på badeværelset, i køkkenet eller på hjemmekontoret, mens et varmere lys vil være bedst at have i stuen eller i de forskellige soverum.