Flere og flere danskere oplever, at deres dage er meget ensformige og uden motion. Man står op, går på arbejde, sidder ned hele dagen ved et skrivebord, tager hjem til aftensmad og dovner den så på sofaen resten af aftenen. Dette er usundt på mange måder. For eksempel oplever mange, at de har rygproblemer. Bare en halv times motion om dagen kan faktisk gøre en kæmpe forskel for både kroppen og det mentale helbred.
Lette måder at motionere på
Det er ikke alle, der har tid eller overskud til at tage en tur i motionscentret efter arbejde – og det behøver man faktisk heller ikke. Der er rigtig mange måder at få lidt aktivitet ind i hverdagen uden, at det kræver det helt store.
Køb for eksempel en motion cykel. Måske tænker du, at cykling indenfor ikke lige er dig, og at det lyder kedeligt – men det behøver det altså ikke være. Du kan nemlig stille din motionscykel foran fjernsynet, så du stadig kan følge med i dine normale programmer. Du får altså motion og underholdning i ét – win-win. Hvis du godt kan lide ideen om det, kan du se test af motionscykler her.
Gå en aftentur. Du behøver ikke få pulsen op for, at det gør en forskel. Bare det at gå en tur eventuelt i raskt tempo, kan gøre en kæmpe forskel. Hvis du vælger at gå alene, er det altid rart at have noget at lytte til. Det kan for eksempel være en podcast eller noget musik. Ellers kan du også altid invitere nogle andre med på din gåtur, så det bliver en social begivenhed og noget, som I gør i fælleskab.
Derfor skal du motionere mere
Motion er som sagt rigtig godt for selve kroppen, men også det mentale helbred.
- Næsten alt slags motion hjælper med kroppens kredsløb. Det kan for eksempel være et bedre blodomløb eller et mere stabilt blodsukker. Generelt så øger regelmæssig motion også ens levetid.
- Motion udløser endorfiner, som gør en i bedre humør, og man får mere overskud til hverdagen. Derudover kan det også hjælpe med hukommelsen. Det er også blevet bevist, at motion hjælper mod for eksempel stress eller anden psykisk sygdom.
Desuden så hjælper motion også med søvnen. Så hvis du har svært ved at falde i søvn, kan en cykeltur tidligere på dagen måske hjælpe med det. Der er, som du kan se, mange fordele ved en aktiv hverdag.